Vi har lavet events i næsten 30 år og bliver hvert år overrasket over de virksomheder som først tænker firmaets julefrokost nogle uger før. Det er virkeligt svært at få det hele til at gå op og særligt hvis man har nogle specielle ønsker, få mulige datoer eller er mange mennesker. 

Vi har samlet 10 gode tips til dig som på vegne af en virksomhed skal booke årets julefrokost 2020 ( Hvis du står i 2019 og er lige ved at brænde sammen, så prøv at kontakt os, det kan være vi har nogle muligheder for at hjælpe i sidste øjeblik.)

Vær ude i god tid med julefrokosten 

Inden man får set sig om, er det igen tid til et af julens store højdepunkter, nemlig de årlige julefrokoster. Julen er en travl tid for alle og derfor er planlægning, god tid i forvejen, med til at gøre hele arrangementet meget mere overskueligt. Få et overblik over hvilken dag der er flest som kan deltage i julefrokosten og hvor mange der deltager, da planlægningen af lokation, mad og drikke afhænger af dette.
Vi anbefaler at man får booket dato, sted og menu inden udgangen af maj mdr.

Julefrokost Budget

I planlægningen er budgettet uden tvivl også vigtigt. Hvis der indkræves penge for gæsterne, er det godt at melde ud hvor meget så man undgår misforståelser. Man kan med fordel inddele posterne i kategorier, så budgettet bliver velstruktureret og så et ekstra råderum til uforudsete udgifter bliver muliggjort. Husk at skal der underholdning til eventen er priserne normalt 30-50 højere op til jul og husk hvis I selv arrangerer eventen skal I huske at afregne Koda/gramex afgift efter eventen

Gør noget særligt ud af invitationerne

Enhver fest starter med en god og fængende invitation, hvor der er rig mulighed for at give dine gæster et indtryk af, hvilken fest de skal til. Uanset om invitationen skal sendes over mail, som et event på Facebook eller med posten, kan I med fordel gøre noget særligt ud af invitationerne for at sikre ingen vil gå glip af lige præcis jeres julefrokost!
Hvis I er mange deltagere, så anbefaler vi at der bliver lavet et website eller landingpage, med mulighed for tilmelding. Her kan er der også mulighed for at gæsterne kan vælge forskellige options som f.eks transport, overnatning, særlig mad ønsker eller allergier. Det gør det også nemt som arrangør at holde overblikket over deltagere og udgifter.

Hvor skal du holde jeres julefrokost?

Uanset hvor mange gæster der skal deltage i julefrokosten, er det altid en fordel at finde den optimale lokation hurtigst muligt. Den valgte lokation må ikke være for lille, da energien i rummet hurtigt vil forsvinde hvis gæsterne føler sig indeklemt. Dog må der heller ikke være for meget plads, da en julefrokost handler om at komme hinanden ved og måske skabe nye relationer på kryds og tværs af jeres virksomhed.

Transport

En vigtig detalje der skal tages med i overvejelserne, er transport til og fra lokationen. Er det nemt at komme til lokationen for alle gæsterne? Skal der arrangeres transport til og fra julefrokosten og er der brug for overnatning? Disse overvejelser er vigtige ved valg af den rette lokation.

Venue, Rummet og placering af bar og scene

Baren og scenen er to hovedelementer til en julefrokost, som er med til at fastholde momentum i arrangementet. Lang kø ved baren og ikke at være i stand til at se hvis der sker på scenen, er ikke optimalt for aftens festglade gæster, og derfor har denne del af planlægningen stor betydning for gæsternes samlede oplevelse.

Værter og konferenciers

En god vært eller konferencier kan uden tvivl være med til sætte gang i festen og få gang i snakken og den gode stemning. Udover løfte arrangementet til et højere niveau, er værter eller konferenciers også en god måde at have en naturlig tovholder, som informerer gæsterne om aftens forløb.  

Musik og underholdning

Ingen fest uden musik! Hvis der skal bookes en musiker eller anden form for underholdning er det vigtigt at tænke på publikummet og rummets størrelse. Derudover må man ikke glemme vigtigheden af den gode stemning der automatisk opstår, når den rette rytme fanger de mætte gæsters opmærksomhed.

Planlæg forskellige aktiviteter og lege

En julefrokost strækker sig ofte over en del timer, og derfor kan det være rart med et afbræk fra maden. Det er nødvendigvis ikke alle der kender hinanden til en julefrokost, og derfor er quizzer eller andre selskabslege en god måde at lære hinanden bedre at kende.

Mad og drikke

Et af nøgleelementerne i et succesfuldt event er maden. Derfor skal der tages stilling til om der ønskes en traditionel julebuffet, en tre retters menu eller noget helt tredje som måske en temaaften med f.eks. italiensk mad og tapas. Dertil kommer drikkevarerne under middagen og senere i baren. Skal der arrangeres cocktail bartender som kan diske op med et show undervejs?

Den perfekte julefrokost kræver i tager de helt rigtige valg for jeres gæster.

Vi står klar til at hjælpe og tilbyde sparring, praktisk afvikling i det omfang I har brug for.

Kontakt os meget gerne hvis der er yderligere spørgsmål eller emner vi bør medtage i denne lille guide

Hilsen Create-Kbh holdet